Mødet med kunsten. En mangeårig og ofte snoet vej. For mit vedkommende med start i den helt tidlige barndom. Mor billedkunstner og formningslærer og stor inspirator. At tegne har helt fra start været en nødvendighed.

Frustrationer over at hele min omverden ikke kunne være på papiret og ikke altid så præcis og rigtigt ud efter blyantens rasen. Jeg har i mange år udelukkende tegnet og forholdt mig til sort/hvid, motiv /skygger/lys og udtryk.

Anatomiske studier har stimuleret til forståelse af det fantastiske og smukke legeme i alle dets varianter. Picasso’s Guernica billede var et vendepunkt i min fortåelse af kunst. Sort/hvidt, skygger, motiv og et formidabelt udtryk. Timevis har jeg nærstuderet dette billede som hang i form af stor reproduktion på væggen i ungdomsværelset.

Mit navn er Thomas Højrup Andreasen. 53 år. Bruger mit mellemnavn Højrup når jeg maler.
Paradoks. Det er mig umuligt at forklare hvorfor jeg idag vel kan betegne mig som ekspressionist, kolorist med ofte nonfigurativ udtryksform.

Faktisk var jeg i mange år handlingslammet i forhold til anvendelse af farver. Alle de valg. Så vejen fra sort hvid tegning til ofte stærke farver har været spændende og lang. Stilen ofte skiftende og jeg er fortsat i proces, men har efterhånden opnået en kerne af forståelse for mine virkemidler, sårbarheder og styrker.

Musik er en vigtig inspirationskilde ligesom rejser og mødet med fremmede kulturer altid vil reflekteres i mine værker. Jeg lader det ofte op til beskueren at gå på opdagelse i billederne og danne egne historier.